Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Skatteministeren: Det betyder registreringsafgiften for taxierhvervet

SVAR: Regeringen har i sit vækstudspil 2014 foreslået en afgiftsharmonisering af registreringsafgiften. En fordel for taxierhvervet bortfalder derfor ifølge skatteminister Benny Engelbrecht (S). Det trækker på sigt i retning af lavere beskæftigelse i taxierhvervet og tilsvarende stigning i beskæftigelsen i andre erhverv, lyder det fra ministeren.

Frederiksen om køre-hviletidsregler: Følger EU-forordning

SVAR: Venstre ser kritisk på de udgifter, der er forbundet med at blive omfattet af køre-hviletidsbestemmelserne. Men ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S), så følger reglerne om køre- og hviletid af EU-forordninger herom. Mulighederne for at fastsætte nationale undtagelser fra reglerne, er fuldt ud gennemført i dansk ret, lyder det fra ministeren.

Heunicke forklarer DSBs logoskift

SVAR: DSB har efter kritik fra Enhedslisten oplyst transportminister Magnus Heunicke (S), at virksomheden er ved at rydde op i antallet af logoer, så togdriften kommer til at fremstå som ét produkt. Enhedslisten fandt det ellers upassende, at DSBs har erstattet sit eksisterende logo i en tid, hvor virksomheden gennemfører store besparelser.

Lidegaard redegør for EU-sanktioner mod Rusland

SVAR: EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland gælder ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) på hele Unionens område og på personer indenfor eller udenfor Unionens område, som er statsborgere i en medlemsstat. Derfor vil et kommanditselskab også være omfattet af sanktionerne, hvis selskabet udfører en aktivitet, som er sanktionsbelagt.

Heunicke: Usikkert, hvad professor mener med DSB-argument

SVAR: Venstre havde bedt transportministeren vurdere professor Anders Drejers udtalelse til Altinget om, at "DSB vil ikke gå fallit, fordi man fjerner de 300 millioner kroner, for selskabet har allerede tjent pengene." Transportminister Magnus Heunicke (S) er dog usikker på, hvad professoren egentlig mener.

Ny skatteminister afviser flyafgift

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) forklarer, at regeringen ikke planer om at indføre en flyafgift for at tilskynde til mere klimavenlig transport.

Hækkerup sender spørgsmål om køreprøver tilbage

SVAR: Venstre havde stillet spørgsmål om en ændring af køreprøveaspiranters betaling for teori- og køreprøver, således at honoraret betales direkte til den politikreds, som afvikler prøverne. Men spørgsmålet kan ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål.

Regeringen afviser prisregler for kommunerne

SVAR: Regeringen vil ikke indføre regler, der skal forhindre kommunerne i at sætte udbudspriser for lavt. Den enkelte kommunalbestyrelse må afgøre, hvad der skal ske, hvis ikke man er i stand til at gennemføre en udbudt opgave til de fastsatte priser og betingelser, lyder svaret.

Minister: Øget dialog om dyretransport på vej

SVAR: Fødevarestyrelsen er ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) i gang med at etablere et dialogforum med de brancheorganisationer, der repræsenterer transport af dyr.