Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke: Vi vil trafikproblemer i trekantsområdet til livs

SVAR: Ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) er regeringen opmærksom på trafikale problemer i trekantsområdet. I den seneste transportaftale afsatte regeringen sammen med en bred politisk forligskreds over 100 mio. kr. til støtte til fire tilslutningsanlæg ved Aarhus, Skanderborg, Horsens og Kolding samt til en analyse af mulighederne for at inddrage nødspor til kørespor.

Heunicke: Jeg har ikke truffet beslutning om klippekort

SVAR: Det følger af lov om trafikselskaber, at kompetencen til at indføre og udfase billetteringssystemer ligger hos trafikselskaberne og togoperatørerne. Beslutningen om at udfase klippekortene er således ikke taget i Transportministeriet, slår transportminister Magnus Heunicke (S) fast i et svar til Venstre.

Engelbrecht: Nej, Togfonden påvirkes ikke af oliepriser

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser endnu engang, at faldende oliepriser skulle få betydning for finansieringen af Togfonden DK. Hvis skønnet for merprovenuet for harmonisering af beskatningen i Nordsøen viser sig at være større eller mindre end det skønnede niveau ved aftalens indgåelse, så vil det blive håndteret inden for de mellemfristede finanspolitiske rammer, slår ministeren fast.

Heunicke afviser gratis Storebælt-passage

SVAR: Der er stadig en gæld i Storebæltsforbindelsen på ca. 24 mia. kr., og det vil derfor ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) ikke være økonomisk ansvarligt at gøre det gratis for pendlerne eller andre brugere at køre over Storebælt.

Minister: Oliepriser uden betydning for Togfonden DK

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser i et svar Venstre, at faldende oliepriser skulle få betydning for regeringens såkaldte togfond. Uanset udviklingen i olieprisen vil der således være 28,5 mia. kroner i Togfonden DK, lyder det fra ministeren.

Heunicke afviser spørgsmål om aflysninger på Kystbanen

SVAR: Transportministeren afviser at vurdere, om informationen til passagererne levede op til den "korrekte information på tværs af trafikinformationskanaler", da Kystbanen mandag den 8. december 2014 blev ramt af en række aflysninger. Spørgsmålet vurderes ikke at ligge inden for rammerne af et § 20-spørgsmål.

Minister forklarer tekst i aftale om styrket indsats mod social dumping

SVAR: Transportministeren præciserer her tankerne bag aftaleteksten i Aftale om Styrket indsats mod social dumping. Godskørselslovens bestemmelse om chaufføraflønning gælder allerede al kørsel i dansk registrerede køretøjer på dansk område, men det kommende lovforslag omfatter også vikarer, og at egne chauffører skal være ansat i samme virksomhed, som tilladelsen er udstedt til.

Minister forklarer holdning til kystbanens fremtid

SVAR: Transportminister Magnus Heunicke finder det ikke i sig selv hensigtsmæssigt at indstille den direkte togforbindelse mellem Kystbanen og Københavns Lufthavn. På sigt forudses det imidlertid nødvendigt for at opfylde et ønske om at isolere driften på Kystbanen fra togdriften i Sverige. Omlægningen vil kun ramme en mindre andel af passagererne på Kystbanen.