Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Koster 120 mio. at renovere Gedserbanen

SVAR: Banedanmark har opgjort, at det skønsmæssigt vil koste 120 mio. kr. at renovere Gedserbanen til den hidtidige standard på strækningen. Opgørelsen har taget udgangspunkt i de lokale forhold på banen, og er beregnet ved brug af nøgletal for tilsvarende arbejder. Der foreligger ikke et egentligt projekt for renoveringen.

Minister: Kan ikke aftales længere arbejdstid

SVAR: Jeg er stor tilhænger af den danske model, hvor løn og arbejdsforhold aftales mellem arbejdsmarkedets parter. EU-reglerne om flyve- og hviletid for piloter er ikke til hinder for den danske model, så længe aftalerne kan rummes indenfor EU-reglernes maksimale arbejdstid og minimale hviletid.

Minister afviser ikke opgradering af Rute 23

SVAR: En opgradering af Rute 23 kan være trafikalt velbegrundet, uanset omfanget af færgetrafikken, herunder bl.a. af hensyn til virksomhederne i Kalundborgområdet. Vejdirektoratets VVM-undersøgelse afventes.

Minister bagetaliserer Bornholmerfærgens polske aftale

SVAR: De 52 enkeltture med M/F Skania vil i 2011 udgøre blot 1,5 % af alle Færgen A/S’ ture på Rønne-Ystad. Færgen A/S har endvidere oplyst, at Unity Line, som ejer M/F Skania, hovedparten af tiden sejler på ruten mellem Ystad og Świnoujście.

Minister mangler stadig overblik over DSB-skandale

SVAR: Jeg har ikke noget grundlag for at vurdere, hvorvidt dele af Folketinget var bedre informeret om problemerne i samhandlen mellem DSB og DSB First, end bestyrelsen for DSB tilsyneladende var. Hvad jeg kan oplyse, er, at både jeg og DSB har igangsat en række undersøgelser, som skal afklare sagsforløbet.

Minister afviser EL-spørgsmål om IC-4-tog

SVAR: Besvarelsen af § 20 spørgsmål S 1656 kræver, at jeg indhenter oplysninger om IC4-togenes tilstand for at kunne svare fyldestgørende. Hermed falder spørgsmålet uden for rammerne af et § 20 spørgsmål.