Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Tidsplanen for undersøgelse holder

SVAR: Det er umiddelbart min vurdering, at de miljøundersøgelser, som er påkrævet efter lovgivningen, vil kunne gennemføres inden for de tidsmæssige rammer for lovprocessen vedrørende trængselsafgiften, som regeringen har lagt frem.

Bødskov: Politiet arbejder på problem med udenlandske fartsyndere

SVAR: Rigspolitiet er i færd med at udarbejde et sæt retningslinjer vedrørende forfølgning af sager om udlændinges hastighedsoverskridelser i Danmark. Disse retningslinjer forventes bl.a. at henstille til politikredsene, at de skal forfølge de sager, hvor personer, der er bosiddende i andre EU-lande, begår grovere hastighedsoverskridelser.

Minister forklarer gæsteprincippet

SVAR: Når ledningsejeren uden vederlag har fået ret til at anbringe sine ledninger i vejarealet betragtes ledningen som ”gæst” i vejarealet, hvilket medfører, at ledningsejeren skal betale for de ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af vejbestyrelsens ændrede benyttelse af vejarealet.