Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

BoligJob-planen tog livet af Vej- og Bromuseum i Holbæk

SVAR: Bortfaldet af driftstilskuddet er udtryk for en prioritering, som er nødvendig for at implementere ”Effektiv administration i staten”, som er en uændret videreførelse af VK-regeringens sparekrav vedr. ”Fokuseret administration i staten”, der blev optaget på finanslovforslaget for 2012 som finansieringselement i forhold til BoligJob-planen.

Statsministeren vil ikke svare på kritik af ministres svartider

SVAR: Jeg forstår spørgsmålet således, at det i lighed med spørgsmål nr. S 2497 og S 2498 fra samme spørger vedrører skatteministerens besvarelse af et antal § 20-spørgsmål. Jeg skal derfor, jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1, anmode om, at spørgsmålet stilles til skatteministeren.

Möger afviser at mere skat på leasingbiler betyder mere forurening

SVAR: Samlet vurderes effekten på klima og miljø at være positiv, men begrænset. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen prioriterer klima og miljø, og det er fortsat vores plan at gennemføre en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der skal gøre energirigtige biler billigere og understøtte, at der købes mindre forurenende biler.

Odense kigger stadig på letbane

SVAR: Odense Kommune gennemfører i øjeblikket en VVM-undersøgelse af projektet som fremlægges i 2013. Transportministeriets deltager i en styregruppe for denne undersøgelse. Undersøgelsen følger tidsplanen.