Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ole Birk: For tidligt at tale om vestfynsk jernbane

SVAR:

Socialdemokratiet har spurgt transportministeren, om der er brug for en hurtig afklaring af, hvor den kommende vestfynske jernbane skal anlægges. I foråret 2017 vil ministeren indkalde forligskredsen bag Togfonden DK til blandt andet at drøfte spørgsmålet om valg af linjeføringer. Ministeren ønsker ikke at "foruddiskontere resultatet af drøftelserne".

Minister: S må vente med at se beregninger for nye Storebælts-takster

SVAR:

Socialdemokratiet havde bedt transportministeren fremlægge sine embedsmænds beregninger for, hvordan taksten for at passere Storebælt kan sættes ned. Ifølge ministeren er der dog tale om "interne og foreløbige beregninger, som ikke har en sådan kvalitet, at jeg kan stå inde for at fremlægge dem for Folketinget".

Minister: Midler til internetdækning stammer ikke fra Togfonden DK

SVAR:

Socialdemokratiet havde bedt transportministeren svare på, om bevillingen på 100 mio. kroner til at forbedre mobil- og internetdækningen i togene stammer fra Togfonden DK. Da Togfonden ifølge ministeren er underfinansieret med ca. 15 mia. kroner mener han, at det er "vanskeligt at tale om, at Togfonden i sig selv finansierer projekter".

Her overvejer regeringen udbud på transportområdet

SVAR:

Transportministeren svarer Transport- og Bygningsudvalget om "jernbanestrækninger, hvor udbud overvejes" ved at henvise til Trafik- og Byggestyrelsens rapport om mulighederne for et udvidet genudbud i Midt- og Vestjylland fra 2020. Rapporten kan læses her.