Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V spørger til rapport om IC4-togenes bremseproblemer

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det betryggende for passagersikkerheden, at Havarikommissionens foreløbige rapport om IC4-togene når frem til, at mens IC3-togene har stor overensstemmelse mellem havariloggens registrerede kørsel og faktisk kørt distance (bremselængden), så registrerede havariloggen i IC-4 togene kun 12 pct. af den tilbagelagte strækning?

V peger på dieseltog som den egentlige klimasynder

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse, om han finder det rimeligt, at DSB’s dieseltog forårsager en betydelig luftforurening med partikler i København samtidig med, at regeringen ønsker at ramme miljøvenlige personbiler og lastbiler med en ny betalingsringsskat i form af bompenge?

DF vil åbne døren for lavprisfly

SPØRGSMÅL: Hvad vil ministeren gøre ved, at stigningen i lavprisflyvninger i EU er på 76 pct., mens den i Danmark er ca. det halve, jf. artikel i Børsen den 26. januar 2011 side 14, og mener ministeren ikke, at dette problem kan løses ved at få flere lavprisselskaber til at etablere sig I Københavns Lufthavn ved at give mulighed for konkurrence mellem flere lavpristerminaler?

Betalingsring skaber behov for p-pladser

SPØRGSMÅL: Transportministeriet bedes oplyse, hvorvidt ministeriet har foretaget en opgørelse over ved hvilke S-togstationer, at det er fysisk muligt at etablere parkeringsanlæg i gadeplan?

V vil gennemteste betalingsringens virkning på rejsetid

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige reduktion i rejsetiden for en personbilist, som efter etableringen af en betalingsring i myldretiden kører fra eksempelvis Gladsaxe Rådhus til Rådhuspladsen.