Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S ønsker EU-støtte til letbaneprojekter

SPØRGSMÅL: Hvilke muligheder er der for at få EU-støtte til forundersøgelser af letbaneprojekter, som beskrives i Fyens Stiftstidende den 27. juli 2010, og hvad kan og vil regeringen gøre for, at Danmark får del i disse eventuelle midler?

AnsaldoBreda holdes ansvarsfri for computersystem

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvordan TRU alm. del svar på spørgsmål nr. 1306 om, "at AnsaldoBreda ikke skal godkende eller gennemteste ændringer, som DSB måtte udføre på computersystemet" harmonerer med, at AnsaldoBreda og DSB har et delt ansvar for IC4-togets computersystemer.

Øget tryk på lastbiler presser færgerne

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt alle de færger, der sejler i såvel rutefart i danske farvande som mellem danske og udenlandske havne, vil kunne klare, at der sker en forøgelse af akseltrykket på lastbiler til mere end de nu tilladte 48 ton.

Husejere må selv bekoste støjværn

SPØRGSMÅL: Hvis ministeren finder et problem for seks familier for så uvæsentligt, at ministeren ikke agter at foretage sig noget, er det da muligt for husejerne selv at bekoste et støjværn på statens areal?

Grænseværdi for kvælstofoxid overskrides på københavnske veje

SPØRGSMÅL: Vil ministeren på baggrund af, at EU's grænseværdi for kvælstofoxid bliver overskredet på 35 københavnske vejstrækninger i år, overveje at give Københavns Kommune mulighed for at stramme op på kravene til miljøzonen og indføre trængselsafgifter?

Udbygning af jernbane vigtigere end endnu en Limfjordsforbindelse

SPØRGSMÅL: Er ministeren ikke enig i, at en udbygning af jernbanen Ålborg-Frederikshavn/Hirtshals, herunder anlæg af andet spor på jernbanebroen over Limfjorden, er en langt mere presserende opgave, end anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse?

Store ændringer i Femernbæltprojektets økonomi

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i, at de ændringer i Femernbæltprojektets økonomi, der er sket inden for de sidste par måneder, er af et sådant omfang, at der bør ske en revurdering af projektet?

Antallet af busselskaber, der er gået konkurs

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes gøre rede for, hvor mange busselskaber der er gået konkurs i den tid, hvor den offentlige bustrafik har været sendt i udbud, jf. artiklen "Busselskab er gået konkurs" fra transportnyhederne.dk den 7.maj 2010.

Privatbaners rolle i målet om kollektiv trafik

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle privatbaner skal spille i målet om, at den kollektive trafik skal stå for størstedelen af væksten i fremtidens trafik?