Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Hvordan definerer Atkins en togcomputer?

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes anmode Atkins om at definere begrebet "togcomputer", da en del af de problemer, som Atkins oplister, kan have med software at gøre.

DF: Er ministrene enige om betalingsringens CO2-effekt?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med klima- og energiminister Martin Lidegaard, når denne i Jyllands-Posten den 9. oktober 2011 giver udtryk for, at en betalingsring omkring København ikke vil give ret megen CO2-reduktion?

V tvivler på tidsramme for undersøgelse af betalingsring

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at en VVM-undersøgelse af betalingsringen, inklusiv den krævede grundige behandling af alternative løsninger med tilhørende høringsfaser, kan gennemføres forsvarligt inden den af regeringen bebudede behandling af et lovforslag i foråret 2012?

Lokal folkeafstemning om betalingsring?

SPØRGSMÅL: Har regeringen en holdning til afholdelse af en lokal folkeafstemning om en betalingsring rundt om København før en eventuel etablering heraf, og vil borgerne i Roskilde i givet fald få mulighed for at stemme med ved en sådan folkeafstemning?

Nonbo: Sænketunnel under Storstrømmen

SPØRGSMÅL: Ministeren bedes redegøre for, om der ikke større chance for medfinansiering fra EU, hvis der bliver tale om en nybygget sænketunnel frem for en renoveret bro ved Storstrømmen?

DF undrer sig over ekstra midler til IC4-tog

SPØRGSMÅL: Hvorfor er der brug for en ekstra ramme på 400-800 mio. kr. til færdiggørelse af IC4-togene, jf. Atkins-rapporten, når der allerede er afsat 800 mio. kr. til færdiggørelse af IC4-togene, jf. Settlement Agreement i 2009 mellem AnsaldoBreda og DSB?

Forsker advarer mod lavere bilafgifter

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, der på baggrund af sin forskning konkluderer, at lavere priser på brændstoføkonomiske biler fører til, at antallet af biler samlet set stiger?

Er der penge tilovers fra motorvej til Sønderborg?

SPØRGSMÅL: Forventer ministeren overskydende midler fra byggeriet af motorvejen Kliplev til Sønderborg, og er det i så fald ministerens hensigt at anvende disse til motorvejens tilstødende vejforbindelser?

V stikker stadig til flyafgiften

SPØRGSMÅL: Hvorledes vil ministeren sikre, at den omtalte analyse af afgiften på flybilletter ikke resulterer i et »politisk smædeskrift«, som ifølge Socialdemokraternes daværende finanspolitiske ordfører var resultatet af embedsmændene i Finansministeriets hidtidige analyse af »Fair Løsning 2020«, hvori afgiften på flybilletter indgår som et finansieringselement?