Von der Leyen vil have et fælles billetsystem til EU's jernbaner: Minister spår hende ikke gode chancer

Et nyt billetsystem til den europæiske jernbane skal gøre det lettere for europæerne at købe internationale billetter, varsler Ursula von der Leyen. Men ambitionen bliver svær at gøre til virkelighed, spår transportminister Thomas Danielsen, der dog finder idéen sympatisk. 

Den nyligt genvalgte formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil gøre det lettere for europæerne at rejse med toget på tværs af EU’s landegrænser.

Det varslede Ursula von der Leyen i det politiske program, som hun lagde frem som del af sit genvalg.

Konkret vil formanden indfri ambitionen om flere bæredygtige rejser med en ny forordning, der skal føre til oprettelsen af ”et enkelt system” til køb og salg af internationale billetter.

Login