Vejen er banet for ny udformning af lastbiler

DESIGN: EU's lastbiler må i fremtiden være lidt længere, og det giver mulighed for nye typer førerhuse, som både øger sikkerheden og mindsker brændstofforbruget.

STRASBOURG: Europæiske lastbiler kommer i højere grad til at ligne amerikanske trucks i fremtiden. Den forskel, der er i dag, skyldes blandt andet måden, de bliver godkendt på. Men EU's regler på området bliver nu lavet om.

Europa-Parlamentet stemte nemlig tirsdag for at ændre i de regler, der siden 1996 har bestemt udformningen af lastbiler. De ny regler tillader længere køretøjer, og det betyder, at der bliver plads til at ændre formen på førerhusene.

Frem for de flade fronter vil man i fremtiden kunne se mere rundede førerhuse. Det giver bedre udsyn for chaufførerne og skulle dermed meget gerne få antallet af højresvingsulykker til at falde. De nye førerhuse gør også lastbilerne mere aerodynamiske.

Login