Vælgerne støtter finansiering af togfond

MÅLING: 70 procent af vælgerne bakker op om regeringens forslag om at øge oliebeskatningen for at bruge det på infrastruktur. De er dog splittede om, hvorvidt pengene skal bruges på bedre forhold for biler eller tog.

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk. Af målingen fremgår det, at godt 70 procent af vælgerne er klar til at øge Nordsø-beskatningen for at bruge pengene til den kollektive trafik eller vejnettet.

Valgforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, forklarer den brede opbakning med, at olien i Nordsøen har en særlig plads blandt danskerne.

"De fleste danskere har en opfattelse af, at nordsøolien er noget særligt. Det er enestående og derfor noget, som bør komme os alle sammen til gode," vurderer han.

Login