TUC DK hedder nu TUC DEKRA

KORT NYT: TUC DK bliver en del af koncernen DEKRA og ændrer derfor navn til TUC DEKRA.

Det sker efter, at den tyskbaserede koncern DEKRA har valgt at investere i TUC DK.

DEKRA er en international koncern på området for transport, uddannelse og sikkerheds- og kvalitetsrådgivning fordelt i 50 lande og med over 28.000 ansatte.

"Vi er stolte af at være en del af DEKRA-koncernen. Det synliggør vi nu ved ændre navn og logo. DEKRA er en non-profit koncern, hvor overskud geninvesteres i udvikling af teknologi og programmer, der styrker arbejdsmiljø, sikkerhed og uddannelse i transportbranchen. Det er en aktør på verdensscenen, der gennem TUC DK er trådt ind på det danske marked. Som en aktør i DEKRA-koncernen får vi styrket vores i forvejen solide placering i det danske marked. Vi får finansiel styrke til i endnu større stil at investere og videreudvikle vores placering," siger Peter Laursen, administrerende direktør i TUC DEKRA, i en pressemeddelelse.

Login