Transportminister lover engagement i Århus-letbane

LETBANE: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) lovede under sit besøg i Århus, at han vil gå aktivt ind i letbaneprojektet.

"Signalet om, at vi vil gå ind i et anlægsselskab, betyder meget, for så er vi en del af det hele. Jeg synes, at det lyder som om, at vi skal fortsætte med anlægsselskabet. Det gør vi jo også i København," siger transportministeren til JP.

Han understreger, at de lokale byråds- og folketingsmedlemmer har udtrykt det meget klart, at det ikke kan være rigtigt, at Århus bliver stillet anderledes end København. Og ministeren har givet efter for presset.

Århus Kommune kan muligvis se frem til finansiel støtte fra staten, der desuden vil være medspiller i de kommende etaper af letbaneprojektet.

Login