Transportminister igangsætter arbejde med grøn køreplan

KORT NYT: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) igangsætter nu arbejdet med handleplanen, der skal undersøge, hvordan man kan arbejde systematisk med CO2-reduktioner på transportområdet.

Transportministeren har netop fremlagt en køreplan, der skal undersøge, hvordan transportsektoren på kort og lang sigt skal arbejde frem mod regeringens målsætninger om CO2-reduktion på transportområdet.

"Frem mod 2020 er det bl.a. en effektivisering af bilparken, så bilerne kører længere på literen, der kan lede til mindre CO2. Og for godstransporten handler det om at udnytte de muligheder, der bl.a. er for at bruge modul-vogntog eller distribuere gods i byerne på en anden måde," siger Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelelse og tilføjer:

"På den lidt længere bane - særligt efter 2020 - skal det være et skift i driv-midler, så flere køretøjer kører på eksempelvis el og gas." 

Login