Trafikinvesteringsplanens finansiering
FINANSIERING: Regeringen har fremlagt sin storstilede investeringsplan til 150 mia. kroner. Men hvad går pengene til, hvad er det for penge og hvor kommer de egentlig fra?
Regeringens investeringsplan lægger op til et historisk højt investeringsniveau, men står finansieringen mål med regeringens udtalte målsætninger om eksempelvis en ambitiøs grøn transportsektor.
Samlet har regeringen afsat ca. 150 mia. kroner til investeringer i transportanlæg og transportforbedringer. De første 60 mia. er afsat til allerede besluttede investeringer som Femern Bro, Metro-cityringen m.m.
Tilbage står 89 mia., som regeringen indskyder i en Infrastrukturfond, hvor de 6 mia. fra salget af Scandlines-færgerne og 6 mia. kr. fra forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroen bliver indregnet i det samlede investeringsbeløb.
Fra 2009-2020 vil regeringen forlænge tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroen. Det vil betyde, at i de næste 12 år vil et beløb på 500 mio. kr. om året blive frigjort til investeringsfonden. Forlængelsen af tilbagebetalingstiden vil betyde, at Storebæltsbroen vil være tilbagebetalt 3-4 år senere end oprindeligt planlagt.
Hovedparten af de basismidler, som Infrastrukturfonden kommer til at bestå af, omfatter det skattefinansierede investeringsråderum, dvs. 77 mia. plus 6 mia. fra Scandlines og 6 mia. fra Storebæltsbroen. Samlet 89 mia. Derudover vil DSB ved salg af diverse bygninger finansiere 1 mia., således at der samlet anvendes 90 mia. kr.