To motorveje vedtaget

KORT NYT: Folketinget vedtog tirsdag anlæg af Holstebro-motorvejen samt udbygning af den fynske motorvej syd om Odense. Enhedslisten stemte som eneste parti imod.

Folketinget har vedtaget anlæg af to motorveje.

Det drejer sig om den nye motorvej mellem Herning og Holstebro, som blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget i april 2013. Her blev alle partier undtagen Enhedslisten enige om at bruge 3,9 milliarder på at anlægge motorvejen. Nu er anlægsloven vedtaget med alle partier undtagen Enhedslisten.

Derudover drejer det sig om udbygningen af Motorvej Fyn syd om Odense fra fire til seks spor, som blev besluttet med et bredt flertal i Folketinget i marts 2013. Også her blev alle partier undtagen Enhedslisten enige. Udbygningsloven er nu vedtaget med alle partier undtagen Enhedslisten.  

Login