SF: Faste trafikkontroller på landevejene

NYHED: SF vil have faste fartkontroller i stedet for mobile pengemaskiner.

SFs trafikordfører Poul Henrik Hedeboe er bekymret over, at antallet af dræbte på de danske landeveje stiger, samtidig med at politireformen giver færre betjente på vejene.

Derfor arbejder SF på et lovforslag, der skal åbne op for stationær fartkontrol:

"Det er alment accepteret, at faste kontroller virker, og både i Sverige og Holland har man positive erfaringer med faste kontroller. Lovlydige og ansvarlige trafikanter kan ikke være tjent med, at fartbøller slår sig løs på de danske landeveje og slår ihjel. Derfor arbejder vi på et forslag, der skal åbne op for faste trafikkontroller," siger Poul Henrik Hedeboe.

Login