Sex kan lukke rastepladser

RASTEPLADSER: Vejdirektoratet anbefaler, at ni rastepladser langs de danske motorveje lukkes. De ni rastepladser er alle ubemandede og lukkes, da de giver anledning til "problemer med uønsket adfærd". Vejdirektoratet har ikke lyst til at udbrede præcis, hvad denne adfærd dækker over.

"Det drejer sig om små, utidssvarende anlæg, hvor der ikke er noget toilet, men hvor en stor del af publikummet bruger hele rastepladsen som toilet," siger Niels Christian Skov Nielsen, driftsdirektør i Vejdirektoratet.

Han pointerer, at i takt med, at kapaciteten på de bemandede rastepladser bliver udvidet, vil de ubemandede rastepladser blive lukket.

Utryghed og uønsket adfærd 
Lukningen begrundes primært i økonomiske hensyn, men af Vejdirektoratets notat fremgår det også, at der på disse rastepladser eksisterer en "utryghed" og en "anledning til problemer med uønsket adfærd".

Login