Se listen: Her er transport-projekterne der kan bremses

INVESTERING: Et lækket notat afslører en række muligheder for at nedbringe de offentlige investeringer på transportområdet. Pilen peger mest på kollektiv trafik, da mange vejprojekter allerede er sat i gang.

Der er en række muligheder, når Folketingets partier skal enes om at nedbringe niveauet for de offentlige investeringer.

I et lækket notat fra de igangværende forhandlinger har Finansministeriet og Transportministeriet lavet en liste over større anlægsprojekter på transportområdet, som også opgør hvor meget de enkelte projekter belaster de offentlige finanser frem mod 2020.

Partierne på Christiansborg forhandler nemlig i disse uger om at nedbringe de offentlige investeringer med fire milliarder kroner frem mod 2020. Det kan ske ved at droppe eller udskyde allerede planlagte anlægsprojekter, og her er transportområdet naturligvis en mulighed.

Login