Schmidt vil ikke sænke billetpriser

SAMRÅD: Selvom et klippekort til offentlig transport i hovedstadsområdet er steget med 500 procent på 30 år, vil transportministeren ikke gribe ind og sænke priserne. Ærgerligt, mener Enhedslisten.

"Det er Movia, der bestemmer, hvad et klippekort skal koste, og hvis man vil ændre på det, må man have lavet loven om, for det er nu engang sådan, at de har ansvaret for takstfastsættelsen i Hovedstadsområdet," sagde Hans Christian Schmidt på samrådet.

Samrådet var indkaldt af Per Clausen (EL) på baggrund af tal, der viser, at prisen på et trezoners klippekort i hovedstaden er steget med 500 procent de seneste 30 år.

Per Clausen påpegede, at regeringen en gang tidligere har grebet ind over for en uhensigtsmæssig prisudvikling i den kollektive transport. Han ville derfor vide, hvad transportministeren vil gøre for at reducere billetpriserne, og om regeringen vil rulle prisstigningerne tilbage.

Login