Formand for trafikudvalg i Region Hovedstaden: Beløbet til en ny cykelstrategi skal firedobles

I løbet af det næste år skal transportministeren udvikle en ny cykelstrategi. Men hvis han vil vende den negative udvikling i antallet af cyklister på vejene, er der brug for en markant større budget, lyder det fra 28 kommuner og Region Hovedstaden.*

Skal fremtiden byde på flere cyklister på cykelstierne i Danmark, bliver transportministeren nødt til at grave dybere i pengepungen.

Lige nu er der nemlig 2,6 milliarder kroner tilbage – ud af oprindeligt tre milliarder kroner – til en ny cykelstrategi. Men det er langt fra nok til at få flere danskere ud af bilerne og op på cyklerne.

Sådan lyder det fra Marianne Frederik (EL). Hun er formand for Udvalget for Trafik og Regional Udvikling i Region Hovedstaden og en del af Danmarks største tværkommunale cykelsamarbejde, Supercykelstisamarbejdet.

Login