Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

LUKKETID: Der kommer ikke nogen ny havnelov inden valget, men regeringen forsøger ifølge transportminister Ole Birk Olesen fortsat at få en politisk aftale på plads. Også det bliver svært, vurderer ordfører.

Knap to år efter at regeringen nedsatte et ekspertudvalg, der skulle bane vejen for en revision af havneloven, kaster transportminister Ole Birk Olesen (LA) nu håndklædet i ringen.

Den nuværende regering kommer ikke til at fremlægge et forslag på denne side af et valg. Men ministeren håber fortsat, at det kan lade sig gøre at lande en politisk aftale.

”Der pågår drøftelser om en bred politisk aftale om revision af havneloven, men et lovforslag vil først kunne fremsættes i næste folketingssamling,” skriver Ole Birk Olesen i en mail til Altinget.

Login