Råd mod overimplementering har fokus på transporten

ANBEFALINGER: Regeringens Implementeringsråd er klar med sine første 21 anbefalinger, der skal sikre, at EU-regler ikke overimplementeres. Otte af dem angår dansk transportlovgivning.

Implementeringsrådet har sendt sine første 21 anbefalinger til Regeringen. Otte af anbefalingerne vedrører transportsektoren.

Rådet har til opgave at rådgive regeringen om, hvordan man undgår, at Danmark implementerer EU-regler mere byrdefuldt i Danmark end i resten af EU. Det oplyser formand Paul Mollerup.

”Vi har fundet eksempler, hvor regler er gjort unødigt besværlige, og hvor man ved at hente inspiration fra andre lande kan finde nemmere måder at udforme reglerne på. Vi fortsætter indsatsen i Implementeringsrådet og forventer at sende flere anbefalinger til Regeringen i maj,” siger Paul Mollerup i en pressemeddelelse.

Login