På plads i 11. time: Arriva og de ansatte er enige om lokalaftaler

PÅ PLADS: To dage inden deadline er det lykkedes de ansatte og Arriva at nå til enighed om løn- og arbejdsvilkår. Det har ikke været et kønt forløb, lyder det fra de ansattes tillidsrepræsentant.

Med en deadline 30. november og svære knaster i forhandlingslokalet så det indtil sidste minut ud, som om det ville blive mere end svært at nå at lande en aftale.

Men efter tre måneders intense forhandlinger kunne Arriva og Dansk Jernbaneforbund torsdag sætte pen til papir og skrive under på et forlig om nye lokalaftaler.  

”Set i forhold til hvor langt, hårdt og opslidende det her forhandlingsforløb har været, så er jeg glad for, at det er lykkedes at lande et forlig med Arriva omkring vores fremtidige arbejdsvilkår,” lyder det fra Jakob Bro, der er øverste tillidsrepræsentant for Arrivas medarbejdere.

Login