Dyhr i samråd om cabotage

CABOTAGEKØRSEL: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) er kaldt i samråd om cabotagekørsel. Hun skal blandt andet forholde sig til, om hun er parat til at stramme reglerne på området.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, har kaldt transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) i samråd om cabotagekørslen.

Det sker, efter at transportministeren i et interview i 3F's fagblad 21.oktober har givet udtryk for, at hun er klar til flere ingreb og ønsker en stramning af reglerne på området. En holdning, transportministeren allerede 9. oktober gav udtryk for i et interview på Altinget.dk

"Jeg har ret store ambitioner om, at vi skal stramme cabotage-reglerne yderligere. Det er vi også gået i dialog med Kommissionen om. Der er noget at rykke på, hvad angår selve definitionen af cabotage, for Kommissionen er bare ikke særlig præcis, så der er vel ikke rigtigt nogen grænser," sagde Pia Olsen Dyhr til Altinget.dk.

Login