Ole Birk: Cabotagekørsel gør ikke folk arbejdsløse

SAMRÅD: Efter min vurdering er det ikke en aktuel problemstilling, at cabotagekørsel gør folk arbejdsløse, lyder det fra transportminister Ole Birk Olesen. Tværtimod er der mangel på chauffører, påpeger han.

Det er vigtigt at have proportionerne i orden, når man diskuterer social dumping i transportsektoren.

Det var meldingen fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) under et samråd i Transportudvalget tirsdag. Her nedtonede han problemerne med cabotagekørsel.

”For øjeblikket er arbejdsløsheden ikke særlig stor i chaufførerhvervet. Omvendt har man svært ved at tiltrække de chauffører, der er brug for. Så det er efter min vurdering ikke en aktuel problemstilling, at cabotagekørsel gør folk arbejdsløse,” sagde Ole Birk Olesen.

Login