Minister: Danske luftfartsselskaber overholder EU-regler

LUFTFART: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) mener ikke, der er behov for yderligere restriktioner over for danske luftfartsselskaber. De overholder flypassagerers rettigheder. Men han peger på, at ensartede regler for sanktioner i hele EU bør være målet.

Ifølge EU-forordning 261/2004, der trådte i kraft i februar 2005, er luftfartsselskaber ansvarlige for at sikre passagerers rettigheder ved boardingafvisning, aflysning af flyafgange eller lange forsinkelser. Det er op til den enkelte nation at bestemme straffen, hvis et luftfartsselskab ikke følger reglerne. Statens Luftfartsvæsen er derfor udpeget som klage- og håndhævelsesmyndighed i Danmark.

Transportministeren var kaldt i samråd for at svare på spørgsmål om håndhævelsen af flypassagerers rettigheder.

Ingen problemer med danske selskaber                                       Transportministeren gjorde det klart, at han ikke finder behov for at styrke Statens Luftfartsvæsens muligheder for at gribe ind over for luftfartsselskaber. Han understreger, at der ingen problemer er mellem luftfartsvæsnet og luftfartsselskaberne.

Login