Højere kørselsfradrag strider imod CO2-mål

Samtidig med at et flertal på Christiansborg ønsker at give flere penge til bilisterne, advarer Dansk Energi imod, at Danmark risikerer at svigte EU's klimamål, hvis ikke der hurtigt sættes ind mod transport.

Danmark risikerer at stå med en CO2-manko på 4 mio. tons i 2020, hvis ikke CO2 fra transportsektoren bliver mindre, lyder meldingen.

I Venstre erkender man, at det vil skade CO2-målene, hvis bilisterne får flere penge at køre for:

"Der er altid nogle hensyn, der går i hver sin retning. Mobilitet er altafgørende for arbejdsmarkedet, og derfor er vi nødt til at have et befordringsfradrag," siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen.

Også skatteordfører Mikkel Dencker (DF) finder mobiliteten på arbejdsmarkedet langt vigtigere end CO2-udslippet:

"Man skal ikke begynde at pille ved brændstofafgifterne for at nedsætte CO2-udslippet," siger Mikkel Dencker.

Ekspert: Stor usikkerhed om fradrag
Ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter, er det meget usikkert, om kørselsfradraget overhovedet virker efter hensigten.

Det er ikke alle lande, der har et kørselsfradrag, og der er ingen entydig sammenhæng med, at det skulle give større vækst. Samtidig vil et øget fradrag gøre, at folk flytter længere væk:

"Hvis man hæver fradraget, vil folk flytte længere væk fra deres arbejdsplads. Det vil også betyde, at de vil køre længere, enten i bil eller med kollektiv transportmiddel," siger Per Homann Jespersen.

Skæv afgiftsstruktur
Kørselsfradraget skaber en større mobilitet, men spørgsmålet er, om det er fornuftigt ud fra et samfundsmæssigt synspunkt: