Fortsat usikkerhed om miljøvurdering af betalingsringen

BETALINGSRING: Det er stadig uklart, om Transportministeriet vil foretage en egentlig VVM-undersøgelse af betalingsringen, som både oppositionen og flere borgmestre kræver. Miljøjurist mener, at det bliver svært at undgå en VVM-undersøgelse.

Miljøundersøgelsen bliver på VVM-niveau, men der er på nuværende tidspunkt ikke planer om en VVM-proces, oplyste Søren Wille, der er afdelingschef i Transportministeriet.

Henrik Dam: Ingen endelig beslutning
Oppositionen har ellers længe krævet, at der foretages en VVM-undersøgelse af betalingsringen og har også kaldt ministeren i samråd om emnet.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har tidligere gjort det klart, at han endnu ikke ved, om der er behov for en sådan undersøgelse. Og i sin afrundende tale ved konferencen gentog han, at der ikke er taget en endelig beslutning endnu. 

Login