Forsyningsselskaber advarer: Regeringen undervurderer udgifterne til ny Limfjordsforbindelse

Vejdirektoratet har set bort fra en potentielt trecifret millionregning i sine beregninger af økonomien i den tredje Limfjordsforbindelse, advarer Dansk Energi. Udgifterne bør regnes med i de samfundsøkonomiske beregninger, vurderer transportøkonomer.

Regningen for den tredje vejforbindelse over Limfjorden lyder ifølge Vejdirektoratets seneste prisoverslag på omkring syv milliarder kroner.

Men de faktiske omkostninger kan blive flere hundrede millioner kroner højere. 

Sådan lyder advarslen fra Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum, der i to høringssvar til den udskudte anlægslov for vejprojektet kritiserer, at Vejdirektoratet har set bort fra en stor udgift i anlægsøkonomien.

Login