Flertal vil ikke betale mere for flybilletten for klimaets skyld
MÅLING: Knap hver tredje dansker synes, det er en god idé at lægge afgifter på flyrejser for at begrænse CO2-udledningen, viser ny meningsmåling.
I de kommende uger vil tusindvis af danskere sætte sig ind i et fly for at drage på ferie, og bag sig efterlader de et solidt CO2-udslip.
Men de fleste er tilsyneladende så tilfredse med det lave prisniveau for flybilletterne i dag, at de ikke ser nogen grund til at lægge afgifter på klimabelastningen fra flytrafik.
Det fremgår af en ny måling udført af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.