Finanslov betyder flere skrottede biler

AFGIFT: Fremover skal flere trafikskadede biler skrottes og bilejere i stedet have kontant erstatning. Det er aftalt i finansloven. FDM er tilfredse, men autoværkstederne raser.

Konkret betyder forslaget, at der nu skal betales registreringsafgift på trafikskadede biler, hvor reparationen vil koste mere end 65 procent af bilens værdi før skaden. Tidligere har procentsatsen ligget på 75 procent. Partierne håber, at flere beskadigede biler vil blive skrottet, og at bilejere i stedet vil købe en anden bil.

Initiativet ventes at tilvejebringe et varigt merprovenu på 120 millioner kr. årligt.

FDM: Fornuftigt forslag
Forenede Danske Motorejere, FDM, tager vel imod forslaget. Administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, mener, at det vil stille forbrugerne bedre, end de er stillet i dag.

Login