EU-lande går sammen om cabotageregler

CABOTAGE: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) har sammen med seks europæiske transportministre opfordret EU-Kommissionen til at præcisere reglerne om cabotagekørsel. Flere aktører hilser initiativet velkomment.

Det er meldingen fra Pia Olsen Dyhr (SF), der sammen med transportministrene fra Belgien, Tyskland, Spanien, Finland, Frankrig og Italien har sendt et fælles brev til transportkommissær og næstformand i EU-Kommissionen Siim Kallas. I brevet opfordrer de Kommissionen til at fremsætte forslag til en præcisering af reglerne om cabotage, så man sikrer en ensartet håndhævelse af reglerne overalt i Europa. Læs hele brevet her.

Ministrene udtrykker blandt andet "dyb bekymring" over den manglende mulighed for at håndhæve de nuværende EU-regler. 

"De eksisterende regler om cabotagekørsel har vist sig at være uklare og meget vanskelige at administrere i praksis. Det skaber usikkerhed i erhvervet. Vi har set en række uheldige eksempler på, at man har forsøgt at omgå reglerne og skabt sig en konkurrencemæssig fordel gennem social dumping. Det må vi have stoppet nu," siger Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Login