EU-Kommissionen dropper kontroversielt leasing-forslag

BILER: EU-forslag om at lempe reglerne for indregistrering af biler er trukket tilbage efter årelange forhandlinger. ”En bombe under det danske skattesystem er afværget,” lyder det fra EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S).

Hvis du flytter teltpælene fra ét EU-land til et andet og ønsker at medbringe din Toyota, kan genregistreringen blive en bøvlet proces.

Det var det oprindelige incitament bag, at EU-Kommissionen i 2012 foreslog en simplificering af genregistreringsreglerne medlemslandene imellem.

Det kontroversielle punkt i forslaget lød på at gøre det lovligt at køre med en leaset bil fra for eksempel Tyskland i Danmark – til tyske priser. Og her har det været svært at nå frem til et kompromis i Ministerrådet, hvorfor forhandlingerne er gået i hårknude.

Login