Elbilerne sælger godt i Norge

KORT NYT: I Norge har Nissan solgt 1.000 eksemplarer af elbilen Leaf på et halvt år, modsat de 20 eksemplarer i Danmark. Ifølge dansk elbilforhandler bærer politikerne en stor del af skylden.

Nissans danske landechef, Peter Hal, er ikke i tvivl om, at de gode vilkår for elbilbrugerne i Norge er medvirkende til de høje salgstal. I Norge har man nemlig indført specielle fordele som gratis parkering og benyttelse af busbanerne i forsøget på at lokke bilisterne over til det mere miljørigtige alternativ.

"Trafikken i Oslo er et mareridt i myldretiden, men med buskørebanen slipper bilisterne uden om køerne," udtaler Peter Hal til Ingeniøren.

Norsk forbillede
Peter Hal så gerne, politikerne bakkede mere op om salget af elbilerne i Danmark ved at tage ved lære af nordmændene. Han mener især, at danskerne holder sig tilbage på grund af elbilernes begrænsede rækkevidde.

Login