Efter skandalebyggeri: Projekter flyttes til Vejdirektoratet
STYRELSE: Gyrithe Saltorp er fratrådt sin stilling som direktør i Bygningsstyrelsen efter milliardstore budgetoverskridelser af opførelsen af Niels Bohr Bygningen. Samtidig flyttes igangværende projekter til Vejdirektoratet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fratager Bygningsstyrelsen ansvaret for flere anlægsprojekter og udlåner relevante medarbejdere fra styrelsen til Vejdirektoratet efter milliardstore budgetoverskridelser i forbindelse med opførslen af Niels Bohr Bygningen.
Samtidig er Bygningsstyrelsens direktør, Gyrithe Saltorp, fratrådt sin stilling.
Det oplyser kilder til Altinget.