DSB afskediger 140 medarbejdere

KORT NYT: 140 medarbejdere hos DSB bliver afskediget i den kommende tid. DSB finder det nødvendigt for at skabe mere effektivitet i virksomheden.

Med strategi-programmet Sporskifte 2010, der har kørt de seneste tre år, har DSB haft en række tiltag, der skulle fremme serviceniveauet.

"Men vi ønsker at forbedre kvaliteten yderligere, så vi fortsat er konkurrencedygtige. Det koster penge, og de kan kun findes ved at reducere omkostningerne andre steder i vores virksomhed. Derfor er vi desværre nødt til at sige farvel til omkring 140 administrative medarbejdere," siger DSB's administerende direktør Søren Eriksen i en pressemeddelelse.

Det er blot to år siden, DSB afskedigede ca. 200 administrative medarbejdere.

Login