DI: Derfor nye betalingsmotorveje

INTERVIEW: Fem skarpe til Dansk Industris medlem af Infrastrukturkommissionen, direktør Kim Graugaard, om hvorfor nye danske motorveje skal finansieres privat.

Tror du det kan lade sig gøre at få danskerne til at betale for at køre på motorvej, som vi f.eks. ser det i Frankrig og Italien?

"Hvis du spurgte folk på nogle af de overbelastede trafikstrækninger i myldretiden, om de fortrækker at kunne køre og komme frem mod at betale en lille smule, eller om de synes, det er sjovere at holde stille helt gratis, hvor mange synes så, det er sjovest at holde stille helt gratis? Næppe ret mange.

Jeg tror, at dem, der tøver, tror, at finansministeren kommer og løser problemet. Men når behovet vokser dramatisk, kan finansministrene så levere dramatisk større bevillinger til området? De historiske erfaringer tyder ikke på det. Det koster også penge at vedligeholde, og det plejer ikke at få den største politiske opmærksomhed. Derfor er alternativet, at udvidelserne ikke kommer uden private investeringer."

Login