DF: Benzinselskaber vildleder forbrugerne

Dansk Folkepartis trafikordfører ønsker klarere regler, når man på samme benzinstation kan tanke oktan 95 til to forskellige priser.

Forbrugerorganisationerne Forbrugerrådet og Forenede Danske Motorejere (FDM) kan ikke se, at det er et problem, når kunder tanker oktan 95, selvom de på samme tankstation kan få nøjagtig samme produkt 6 øre billigere ved at tanke fra standeren med 92 oktan. Men det kan Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - og de vil have klare regler:

"Hvis vi taler om, at man fra en stander kan taste sig ind på 92 og 95 oktan, hvor benzinen kommer fra samme tank, så er der et problem - og det kan jeg som trafikpolitisk ordfører overhovedet ikke respektere. Man betaler jo mere for et produkt, som man kan få billigere fra samme tankstation", siger Walter Christoffersen (DF).  

"Det er klart, at vi som forbrugere skal kunne forholde os til det, vi betaler for - også selvom produktet for nogle kunder er bedre. Der er ikke noget både og i denne sag - der skal være klare regler. Det her må være en sag for Forbrugerrådet," siger han.

Login