Det har Heunicke sagt om transportpolitik

ROKADE: Magnus Heunicke blev ved mandagens rokade forfremmet til transportminister. Læs her et udpluk af, hvad den nye minister tidligere har sagt om transportpolitk.

Den nye transportminister, Magnus Heunicke (S), var trafikordfører for Socialdemokraterne fra 2007 og frem til regeringsskiftet i 2011, hvor han fik posten som politisk ordfører. 

Se her et udpluk af, hvad Heunicke tidligere har sagt om transportpolitik.  

Om den kollektive trafik sagde Heunicke i 2009 til DR Nyheder:

"Vi ser det som en nødvendighed at få styrket den kollektive trafik, ikke mindst togtrafikken, hvis vi skal leve op til vores klimamål. Derfor er det helt oplagt i en tid med stigende arbejdsløshed at fremrykke nogle investeringer, som vi alligevel skal lave, nemlig i den kollektive trafik."

I 2010 talte Heunicke for en prisnedsættelse på den kollektive trafik og sagde til Altinget.dk:

"Vi vil gennemføre en gennemsnitlig prisnedsættelse for pendlerne på 25 procent. Vi vil bruge roadpricing som et redskab til at gøre den kollektive trafik billigere. Det bliver dyrere at køre i bilen, men til gengæld sætter vi afgifterne på miljørigtige biler ned, så det bliver billigere at anskaffe sig en bil."

Login