Danskerne: Gulpladebiler er til arbejdskørsel

NYHED: Uanset politisk tilhørsforhold, alder og indtægt er seks ud af ti danskere enige om, at firmabiler er til erhvervskørsel og ikke andet.

I en rundspørge pr. telefon til 1246 personer har Analyse Danmark loddet stemningen blandt danskerne om deres holdning til, at den udleverede firmabil også bruges til private småærinder som at hente børn i børnehaven eller købe ind på vej hjem fra arbejdet.

For alle svar gælder det, at knap seks ud af ti, 58 pct., svarer nej til privatkørsel, mens knap fire ud af ti, 38 pct, siger, at det er OK. Restgruppen svarede "ved ikke".

Uanset muntre historier om nordjyder med trækkrog, for hvem moms er et fremmedord, så er der ikke stor geografisk forskel på afvisningen af at bruge firmabilen privat. Heller ikke ens politiske tilhørsforhold, eller om man foretrækker Thorning, Fogh eller en helt tredje som statsminister giver målbare udsving.

Login