Cykelpulje holder stille

CYKLING: Det Rådgivende Cykelorgan er bekymrede over, at der endnu ikke er kommet gang i cykelpuljen for 2010. Kommuner frygter, at flere cykelprojekter bliver udskudt. Transportministeren lover handling.

I transportaftalen blev det aftalt, at der hvert år frem til 2014 skal afsættes en cykelpulje, som kommunerne kan søge til nye cykelinitiativer. Politikerne bag aftalen skulle i foråret 2010 mødes og fastsætte kriterierne for årets cykelpulje, men det er endnu ikke sket.

Forsinkelsen bekymrer Det Rådgivende Cykelorgan, som frygter, at usikkerheden får kommuner til udskyde nye cykelprojekter. Derfor har de seks organisationer i organet skrevet til transportministeren og appelleret om, at der kommer skub i processen.

Ib Doktor fra Fredericia Kommune repræsenterer KL i Det Rådgivende Cykelorgan. Han pointerer, at det er vigtigt, at der hurtigt bliver skabt klarhed over, hvornår kommuner kan søge penge, hvor mange penge der er i puljen, og hvilke projekter der kan søges penge til.

Login