CPO15-deltagere skal tage bussen

CO2: Kollektiv transport er kernen i transportløsningen til klimatopmødet, slår transportministeren fast. Alle deltagere i topmødet får stillet tog, bus og metro gratis til rådighed.

Der kan meget vel blive en smule mere trængt i metroen, end der plejer at være i midten af december. De mange tusinde deltagere til klimatopmødet i København 7. - 18. december får nemlig stillet gratis adgang til bus, tog og metro til rådighed. Det skriver transportminister Lars Barfoed (K) i et svar til trafikudvalget.

Ministeren er blevet bedt om at redegøre for transportløsningen op til klimatopmødet, og selvom de mange NGO'ere, pressefolk og internationale organisationsfolk får fripas til byens kollektive transport, så bliver der ikke gået på kompromis med sikkerheden, slår Barfoed fast.

Miljøvenlige limousiner til statslederne
De store statsledere som Obama og Merkel vil nemlig ikke skulle driste sig ind i en linje 5A. De får stillet pansrede limousiner til rådighed, som ikke alene yder den påkrævede sikkerhed, men også er tilpas klimavenlige. Udenrigsministeriet har gennemført et udbud vedrørende sponsorerede biler til klimakonferencen, og her er der indgivet tilbud fra Honda, Volvo, Mercedes og BMW.

Login