CO2-udledning fra danske skibe i kraftig vækst

SKIBSFART: Dansk-opererede skibes CO2-udledning steg med 13 pct. i 2007 og er nu næsten lige så stor som hele Danmarks samlede CO2-udslip.

CO2-udledningen fra dansk-opererede skibe på verdenshavene er igen i voldsom stigning, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2007 steg udledningen således fra 41,7 mio. tons CO2 året før til ikke mindre end 47,2 mio. tons. Det svarer til en stigning på 13 pct. på kun et år og betyder, at de danske skibe snart udleder lige så meget CO2 som hele resten af Danmark til sammen.

Skibenes udslip af CO2 er i dag ikke underlagt nogen af de internationale aftaler om reduktion af drivhusgasser - hverken Kyoto-aftalen fra 1997 eller EU's ensidige reduktionsmål frem mod 2020 - ligesom brændstoffet til skibene heller ikke er belagt med afgifter.

Login