Blå partier holder døren på klem for Kattegatbro med tog

AFTALE: Regeringen og Dansk Folkeparti sadler om og vil nu også se på muligheden for at få en togforbindelse som en del af en fast forbindelse over Kattegat. Fornuftigt, lyder det fra Radikale.

Fremover skal biler og busser kunne drøne på motorvej direkte fra det vestlige Sjælland til det østlige Jylland med mulighed for at køre af på Samsø.

Det er i hvert fald drømmen i blå blok, som med en ny analyse i baghånden nu melder sig klar til at bruge yderligere 60 millioner kroner på nye, endnu grundigere undersøgelser af mulighederne for at etablere en bro over eller tunnel under Kattegat.

Ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) peger den nye analyse fra hans eget ministerium på, at ikke mindst en ren bilforbindelse vil være en god samfundsøkonomisk investering.

Login