Barfoed tager alvorlig synshal-kritik på sig

SYN: Transportminister Lars Barfoed (K) forsikrer Trafikudvalget om, at der vil blive rettet op på kritikpunkterne i Rigsrevisionens bilsyns-beretning. Sagen burde være sendt til inkasso, mener Socialdemokraterne.

De punkter, der er udset til forbedringer er ganske omfattende. Det drejer sig blandt andet om, at Færdselsstyrelsen ikke har tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende, og at der ikke findes sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn.

S: Burde være endt i inkasso 
Det glæder samrådsspørger Benny Engelbrecht (S), at ministeren nu skrider til handling. Benny Engelbrecht tog i november sidste år problematikken om synshaller op første gang.

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at der nu sker noget på området. Men det er en alt for svag minister på det her område. Han må lytte til kritik og handle efter det, og der ville den her sag altså være endt i inkasso nu," siger Benny Engelbrecht med henvisning til, at Barfoed flere gange har undsagt, at der skulle være problemer med tilsynet med synshallerne.

Login