Alkolåse til spritbilister kommer i 2015

ALKOLÅSE: VK-regeringens lovforslag om alkolåse fra 2010 bliver nu ført ud i livet. Fra 2015 skal dømte spritbilister selv betale for at få lov til at sætte sig bag rettet igen.

VK-regeringens lovforslag om brugerbetalte alkolåse, som blev vedtaget tilbage i 2010, bliver nu gennemført. 

Fra 2015 skal bilister, som har fået en ubetinget frakendelse af førerretten på grund af spritkørsel, selv betale for at få installeret en alkolås i bilen. Hvis de altså ønsker at køre bil igen efter udløbet af frakendelsestiden på typisk tre år.

For mindre alvorlige overtrædelser bliver det frivilligt, om den enkelte vil køre med alkolås - i givet fald vil man kunne få kørekortet tilbage ét år tidligere end ellers. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Login