Afstemning om eurovignet udskudt 14 dage

VIGNET-AFGIFT: Afstemning om eurovignetordning i Europa-Parlamentet udskudt efter fortsat strid om eksterne omkostninger.

Der er fortsat strid i Europa-Parlamentet om den såkaldte eurovignetordning. I hvert fald er afstemningen om ordningen blevet udskudt i foreløbig to uger af Europa-Parlamentets trafikudvalg.

Eurovignetordningen vil, når den er vedtaget, give medlemslandene mulighed for at indkræve afgifter for såkaldte "eksterne omkostninger." Omkostningerne dækker over den øgede belastning på miljø, sundhed og trængsel.

Det er indregningen af trængsels- og CO2-belastningen, der fortsat er strid om, erfarer Altinget. En strid, der har pågået et længere stykke tid.

Afstemningen om eurovignetordningen skulle oprindeligt have været afholdt onsdag 21. januar, men den er nu udsat til 11. februar.

Login