Schmidt: Flyselskaber skal overholde forordning

SAMRÅD: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) udtrykte tiltro til, at danske flyselskaber overholder EU's passagerrettigheder. Mulige sanktioner bliver undersøgt.

Transportminister Hans Christian Schmidt var således kaldt i samråd af Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht for at redegøre for, hvad regeringen havde gjort for at sikre, at EU's passagerrettigheder blev overholdt af de danske flyselskaber.

''Det er glædeligt, at alle passagerene er kommet hjem, men hele forløbet omkring askeskyen rejser nu alligevel en række principielle spørgsmål,'' sagde Engelbrecht, der ønskede at diskutere, hvordan flyselskaberne levede op til de forpligtelser, som de har som følge af EU-retten.

''Det er interessant at diskutere, hvordan ''Denied Boarding'' bliver overholdt af flyselskaberne. Her må vi sige, at der har været temmelig mange udfordringer,'' sagde han.

Login